BOB!

Ølleob, Bølle Bob, Bobber, B1 (bavian…) eller blot Bob… Ja, kært barn – i dette tilfælde kær hund - har mange navne.

Men hvem er så denne Bob? En Kerry er han ikke, men derimod en gudeskøn (synes jeg!) chokolade brun Labrador Retriever. Men hvad laver han så på en hjemmeside om Kerrier? Det er faktisk så simpelt, når alt kommer til alt. Bob har nu været en stor del af mit liv de sidste otte måneder (mere en halvdelen af hans liv) og så syntes jeg, at det er på sin plads, at også han bliver nævnt her på siden – specielt da han virkelig har ændret mit syn på Lab’en. Jeg må nok tilstå, at jeg aldrig før har været til Labrador – jeg har altid syntes at det var en lidt kedelig og doven hund, men de ord tager jeg med glæde i mig igen!

Bob er født d. 3/12 2005 hos Benny Carlsen i Maribo. Hans officielle navn er ”Glen”, men en sådanne en er han bestemt ikke – Bob er en virkelig Bøllebob…!

I februar 2006 valgte min bedre halvdel ham ud blandt i alt syv hvalpe – han var den hvalp med mest gå-på mod og stærkest psyke – i hvert fald på det tidspunkt.

På det tidspunkt var han en lille ni-måneders bjørn, men det har siden ændret sig! Han er nu en stor og kraftig (IKKE tyk!) Labrador på lidt over et år.

Han er fræk og udspekuleret og ser han sit snit til det, ja så er han den er taget på opdagelse (også gerne sammen med Tia…) og så må hundefløjten, tilfældige forbipasserende eller nabolaget i gang med at finde ham. Det er ikke fordi der ikke er hegn omkring vores grund, men Bob skal nok finde en smutvej ud… Det sker dog heldigvis ikke så ofte.

Bob er ikke kun fræk – han er også utrolig tillidsfuld og fantastisk sammen med alt – pigehunde er dog hans ”livret” – i mangel på bedre, kan en hanhund også bruges… Man er vel en lab og af natur ikke kræsen…

En anden yndlingsbeskæftigelse er at lege og tumle med Tia ude i haven (og inde) – jeg har sjældent set to hunde have så meget glæde af hinanden. I starten var det kun Tia der ”snakkede” når de legede, men nu har Bob også lært at åbne munden. Han er en rigtig bulderbasse og til tider går det hårdt udover Tia, men hun er ikke bleg for at sige fra – man er vel ikke en kerry for ingenting!

Forholdet til mad behøver vi vel ikke komme ind på her? Det er jo en lab vi har med at gøre… Han er lynene hurtig til at spiser og når hans skål er tom, ja så sætter han sig ned bag Tia og venter på, at han kan få lov til at vaske skålen ren.

Bob er en super kærlig og tryghedssøgende hund, som elsker at kravle op på skødet af den der nu ligger i sofaen. Før jeg kom ind i billedet, lår han ofte mellem sin ”fars” ben oppe i sofaen, men den tid er nu forbi – for det meste, for en gang i mellem får man lov til at putte lidt hos far. Ellers er hans faste plads under bordet – sammen med Tia. Han elsker at vaske hende i hele hovedet –og det med en sådanne kraft, at han skubber hende rundt på gulvet!

Tit undervurdere han sine egne kræfter og derfor går han også under betegnelsen ”Lab’en der tror han er en Chihuahua”… Han er dog ikke voldsommere end at han ved at når der er små børn i nærheden, så tager han det stille og roligt og giver gerne et ekstra slik.

Han er ikke en retriever for ingenting og han elsker derfor også vand. Nu er vi så privilegeret at vi kun har 900 m ned til Marielysts skønne strand og det giver de bedste betingelser for at ”smide” ham i vandet.

Bob er også en rigtig fiskehund – han elsker alt hvad der kan svømme og det bedste er ”farfars” nyrøgede ål… De friske kan bestemt også bruges og hvis man føler sig lidt mæt, ja så gemmer man da bare en portion i hækken hos ”farmor” og ”farfar” på Lilleø!

Nu har han også været med på sin første jagt og selvom han selvfølgelig lige skulle finde ud af, hvad han skulle, så viste ham med en smuk apportering til vands, at han bestemt har det i sig.

Vi synes, som sagt, at han er en meget smuk hund, men hvem synes ikke det om sine egne børn? Men det kunne være spændende at se, om også fagfolk synes han er noget – det kunne meget vel være et mål for 2007 – at prøve at tage ham med på et skue eller en udstilling – bare for sjov skyld, man ved jo aldrig hvad der så kan ske!