Kilde: http://dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Kerry.pdf

 

FCI Standard Nr 3

11.05.2005 (GB) (ORG 19.04.2005)

KERRY BLUE TERRIER

Oprindelsesland: Irland

Anvendelse: Racen har været brugt til det hårde job at give sig i kast med oddere på dybt vand, at gå i kamp med grævling i graven og jage skadedyr. Den er en god vagthund og en loyal følgesvend.

Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers),

Sektion 1 (Store og mellemstore terriers).

Uden brugsprøve.

Historie: Som for de øvrige irske terrierracer må det antages, at Kerry Blue har eksisteret i landet i århundreder, men stadigvæk på grund af dens beskedne oprindelse som rottehund og all-round gårdhund, er der kun få - om overhovedet nogen - henvisninger til racen førend det 20. århundrede. Den første, sandsynlige omtale af Kerry Blue i litteraturen stammer fra 1847, hvor forfatteren beskriver en blålig, skiferfarvet hund med mørkere pletter og partier, også ofte tanfarvet på ben og næseparti. Denne sort-blå irske terrier regnes for at have været almindelig i Kerry, men den har også været kendt i andre egne. Den blå viste sig først i udstillingsringen i 1913, og Dublin Blue Terrier Club blev dannet i 1920. Kerry Blue blev hurtigt så populær som en slags mascot for de irske patrioter, at der for en tid var hele fire klubber, der varetog racens interesser, og mellem 1922 og 1924 arrangerede disse klubber ikke mindre end seks udstillinger og seks markprøver. Fra 1928 er denne imponerende og harmoniske terrier med sin smukke, bløde, blå pels blevet populær verden over, og dens ry som en fortrinlig brugs- og selskabshund svarer til vurderingen af racen som ”så godt som fuldkommen”.

Helhedsindtryk: Den typiske Kerry Blue Terrier skal have en stolt holdning, være godt sat sammen og velproportioneret. Den har en veludviklet, muskuløs krop med umiskendelig terrier-stil.

Temperament: Helt igennem terrier-karakter. Den altafgørende faktor er udtrykket, som skal være intenst og årvågent.

Hoved: Rigeligt behåret. Hanner har et kraftigere og mere muskuløst hoved end tæver.

Skalle : Stærkt bygget og harmonisk.

Stop : Let.

Næse : Sort, med store og vidt åbne næsebor.

Næseparti : Næsepartiet er af middel længde.

Kæber : Stærke og muskuløse, respektindgydende kæber.

Tænder,bid : Store, regelmæssige og hvide tænder med saksebid (tangbid accepteres).

Mund : Gummer og gane er mørke.

Øjne: Mørke eller mørkt nøddebrune, middelstore og velplacerede, med et intenst udtryk.

Ører: Tynde, ikke store, båret fremadvendt eller tæt ind til hovedets sider. De er rettet fremad, igen for at understrege det intense, skarpe terrier-udtryk.

Hals: Velproportioneret, godt ansat på skuldrene og moderat lang.

Krop:

Ryg : Middellang og vandret.

Lænd : Af moderat længde.

Bryst : Dybt og moderat bredt. Godt hvælvede ribben.

Hale: Tynd, velansat, båret oprejst og muntert.

Lemmer:

Forpart:

Skuldre : Fintbyggede, skråtliggende og faste.

Forben : Forbenene er lige i fronten. God benstamme.

Bagpart: Velstillede bagben.

Lår : Muskuløse og veludviklede.

Haseled : Stærke haser.

Poter: Kompakte, med kraftige, rundede trædepuder og sorte kløer.

Bevægelse: Vel koordineret, benene føres parallelt. Forbenene har godt fremgreb, og bagparten yder kraftfuldt fraskub (drive). Under bevægelsen skal overlinien forblive vandret, mens hoved og hale bæres højt.

Pels:

Hårlag : Blødt, rigeligt og bølget.

Farve : Blå i alle nuancer, med eller uden sorte hårspidser. Sort pelsfarve er kun tilladt op til 18 måneders alderen. Det samme gælder et anstrøg af tan-farve.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 45.5 til 49.5 cm, tæver 44.5 til 48 cm.

Vægt for hanner 15 til 18 kg, tæver forholdsmæssigt mindre.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• Kødfarvede gummer.

• Gule eller lyst farvede øjne.

• Karperyg eller hængeryg.

•Smalt bryst.

• Udaddrejede albuer.