DKCH LP1 Blåskæg’s Jet-Z - ”Mads”

Mads' Stamtavle

Født d. 11. august 1995 - død d. 8. december 2006

Mads, Madsen eller Mads Peter Madsen (kært barn/ hund har mange navne) er familien hund nr. to – han blev bragt til døren af Anette og Ove Larsen, Kennel Blåskæg’s i oktober 1995.
Han er en humørbombe og fuld af skæg – man skal bare kigge på, så logrer halen og han brummer veltilfreds.
Han elsker opmærksomhed og i udstillingsringen elskede han når der blev klappet af ham (jeg har gået juniorhandling med ham). I 1997 blev han Dansk Champion.
Lydighed har Madsen også brugt mange timer på – både i forbindelse med træning og lydighedsprøver.
Mads har haft forskrækket os nogle gange gennem sit liv pga. diverse sygdomme, men han er nu på sit 10 år og ”still going strong” (7-9-13).

8. december 2006: Julen er normalt fyldt med glæde og latter, men denne dag bar bestemt ikke præg af dette...! 7:30 denne grå og triste fredag morgen, ringede min mor og spurgte om jeg ikke kunne komme hjem og køre Mads til dyrlæge (min far havde ikke mulighed). Han havde haft det dårligt siden midt på natten og om morgen havde han været apatisk og hyperventilerende. Da jeg kom hjem, kom han mig logrende i møde og satte sig helt ind til mig - han havde dog problemer med at komme ned og sidde. I løbet af den time der var gået, siden jeg havde talt med min mor, havde Madsen kun flyttet sig ganske lidt og havde haft halen nede, så det var skønt at se ham logre. Da jeg fik kigget nærmere på ham, kunne jeg se og mærke at han var ekstremt oppustet og øm i maven. Vi tog til dyrlæge med ham, så snart de åbnede. De beholdt ham, for at sedere ham og tage røngten. Da jeg kyssede ham farvel på hovedet, tror jeg nok inderst inde, at jeg var klar over, at dette var sidste gang, jeg ville komme til det... Nogle timer senere ringede min mor og sagde at der ikke var noget at gøre - det viste sig at der var knuder på både ydre og indersiden af hans urinrør. Så mens han endnu var under bedøvelse, forlod han denne verden og vores liv, men han vil altid være skøre og sjove Mads, som til det allersidste var fuld af liv. Så sent sidste som i weekend var Tia i "pleje" hos mine forældre og her var det nødvendigt at lukke ham væk i starten, fordi han ikke kunne lade hende være - han var ved at lette...! Ørene sad helt oppe i loftet og halen var nærmest som en propel - det var lige før han lettede!  

Nu er Mads og Sisse sammen igen - de ligger ved siden af hinanden ude i haven og passer på...    

© Kennel Eternal Blue 2006